Lej en kontorplads i det åbne kontor. Her er plads til tre, så der er god luft mellem bordene. Til hver kontorplads hører der et hæve-sænkebord, kontorstol, skuffemodul og en lille reol med.
Adgang til internet og printer.
Rummet er lyst med store vinduer og egen indgang.
Lej eget kontor. Med eget kontor på ca. 15m2 er du stadig en del af fællesskabet, men kan også lukke døren, når du vil være mere privat. Rummet har et dejligt vindue mod gården.
I rummet er der et hæve-sænke skrivebord, kontorstol, skuffemodul og reol. Der er også mulighed for egen indretning.
Kontoret kan evt. også indrettes med to skriveborde, hvis i er to i firmaet.
Adgang til internet og printer.
Mulighed for at være med i frokostordning. Vi bliver forkælet og der bliver lavet mad til os de fleste dage. De øvrige dage bliver maden stillet frem. Det er typisk lune retter, salater, rugbrød og lækker pålæg.
Vi ved, kaffen er vigtig, så der er fri kaffe, the og kakao hele dagen.
Det hyggelige mødelokale med vinduer mod havnen kan lånes.
Der er storskærm.
Om sommeren indretter vi gården, så vi kan sidde ude med frokosten eller tænde grillen spontant.
Vi nyder de mange gode snakke over frokosten, ved kaffemaskinen og til de årlige sammenkomster med hele huset.
1. salen er lejet ud til NB Tegnestuen.
Stueetagen (fløjen mod V. Strandsbjerg) er lejet ud til Dit Advokathus.
Stueetagen (fløjen mod gården) er indrettet med åben kontormiljø og to lukkede kontor. Her sidder Anders fra Bühler, Anette fra ANwebdesign og måske dig og dit firma?
"Som ansat i en stor virksomhed med hovedsæde i udlandet er dette en fantastisk måde alligevel at have gode kontor-kollegaer på. Det ville ikke virke for mig, hvis jeg skulle arbejde hjemmefra.
"Et roligt og lyst sted at arbejde fra. Her er plads og ro til fordybelse, tingene fungerer - og så er der altid en god stemning og nogle at vende verdenssituationen med ved frokosten. Fantastisk at man som en-mands-virksomhed har gode kontor-kollegaer."